Magnetisk resonans imaging (MRI) er en billedteknik som anvendes til høj kvalitets billeder af kroppens organer og bløddele.

Den menneskelige krop består hovedsageligt af fedt og vand. Disse væv består af ca. 63% brintioner og det er netop brintionernes kerner, som genererer signalet i MR på grund af proton spinnet, der kan betragtes som et mini-magnetfelt.

MR billeder baseres på absorption og emission af energi i radiofrekvens området af det elektromagnetiske spektrum og udnytter de spatiale variationer i energiens fase og frekvens fra det afbillede objekt. Ved hjælp af spektroskopisk MR teknik kan man endvidere opnå kemisk mikroskopisk information om molekylerne.

Traditionelle røntgenbilleder fremstiller knoglevæv, men ikke bruskvæv. Det det ofte er kvaliteten og kvantiteten af bruskvæv, som er afgørende for om der kan foretages ledbevarende eller ledkompenserende kirurgi bidrager MR teknikken med væsentlige informationer til ortopædkirurger.

Ved ledbevarende operationer som f.eks. Ganz osteotomi ved hoftedysplasi kan man med fordel undersøge brusktykkelsen i de artikulerende flader før operationen samt i årene efter operationen, for at vurdere om udviklingen af slidgigt fortsætter.

MRI medfører ingen strålebelastning, hvilket er en stor fordel, men på grund af magnetiske er der begrænsninger for hvilke patienter der kan gennemgå undersøgelsen og ortopædkirurgiske osteosynteser eller protese kan udgøre en kontraindikation for MR.