Ganganalyse har vist sig anvendelig til beskrivelse og kvantificering af ændringer i gangmønster.

Metoden er også tidligere anvendt til evaluering af forskellige former for behandling af hofteartrose.

Ved den tredimensionelle ganganalyse identificeres gangmønstret ved kurveformen, ledvinkelpositioner, ‑hastigheder og ‑accelerationer samt den elektromyografiske (EMG) muskelaktivitet målt under en gangcyklus. På baggrund af data kan muskelkraftmomenter og belastninger omkring leddene beregnes.

Dataopsamlingen foregår ved at forsøgsdeltageren går hen over en gangbro i hvilken, der er placeret to kraftplatforme, der hver registrerer underlagsreaktions-kræfter i tre retninger.

Personen filmes samtidigt af seks videokameraer. I det øjeblik personens ben passerer forbi et sæt fotoceller udløses et elektronisk triggersignal, der starter opsamlingen af data fra kraftplatformene, kameraerne og elektromyografisk udstyr til registrering af muskelaktiviteten under gang.

I Danmark anvendes ganganalyse sjældent til kliniske formål, hvilket dels skyldes at teknikken er tidskrævende, og dels at ganglaboratorierne ikke findes på de danske hospitaler, hvorimod funktionelle test og spørgeskemaer som omfatter patienters egen opfattelse af funktionsevne er hyppigt anvendte metoder.

Følsomheden af ovenstående redskaber er ikke tidligere blevet sammenlignet med den biomekaniske ganganalyse. Ganganalyseapparatur af typen Vicon polygon findes på Hammel Neurocenter.